Fagligt grundlag
Jeg har en masteruddannelse fra Aalborg Universitet inden for psykologiske tilblivelsesprocesser og personlighedspsykologi samt en Executive Master of Business Administration, ligeledes fra Aalborg Universitet.
Den psykologiske del af min baggrund omfatter blandt andet personlighedspsykologi, udviklingspsykologi, kognitiv psykologi, pædagogisk psykologi, arbejds- og organisationspsykologi, sundhedspsykologi, supervision samt barndomsbelastninger og mental sundhed. I mit speciale arbejdede jeg med psykometri og de matematiske modeller, der ligger bag psykologiske tests.
Jeg har 10 års erfaring fra det sociale område, heraf de seneste 5 år med specialiserede match- og visitationsopgaver i en større koncern. Det har givet mig en praksisnær forståelse af borgerens behov, myndighedens beslutningsgrundlag, tilbuddenes vurderingslogik samt Socialtilsynets perspektiv.